Hop til hovedindholdet

Beierholm logo

Digital kickstart: Skab tid til vækst - Aarhus

Vis lignende arrangementer


Dato og tid

Tirsdag d. 26. november 2019 kl. 13:00 til 17:15

Tilmeldingsfrist

Søndag d. 24. november 2019 kl. 23:00

Sted

Radisson Blu Scandinavia, Margrethepladsen 1, 8000 Aarhus C Radisson Blu Scandinavia
Margrethepladsen 1
8000 Aarhus C

Digital kickstart: Skab tid til vækst - Aarhus

Vis lignende arrangementer


Arrangementsbeskrivelse

 Digital kickstart arrangement

Som ejerleder eller økonomichef i en mindre eller mellemstor virksomhed ved du, at tid er en mangelvare. Tid til fordybelse i det, der driver forretningen, er ofte udfordret af daglig drift og administrative opgaver.

Du ved også, at digitalisering af arbejdsgange kan medvirke til at frigøre tid. Men også dét er jo et projekt, som kan virke overvældende – for eksempel på grund af manglende overblik, ressourcer og mandskab.

Bliv inspireret
Derfor indbyder vi dig til et inspirerende arrangement, der kan kickstarte digitaliseringen i din virksomhed og frigøre ressourcer til at udvikle forretningen.

Du vil få inspiration med hjem både om tiltag, du kan sætte i gang i morgen, og om mulighederne for at sætte strøm til økonomifunktionen, uden at det kræver millioninvesteringer og femårsplaner.

Det gælder derimod om at se på, hvad der driver væksten i din virksomhed – og finde standardløsninger, der understøtter strategi og mål både nu og om fem år.

Målgruppe og udbytte
Målet med dagen er at vise forskellige veje til vellykket digitalisering i en virksomhed – fra konkrete og lettilgængelige tiltag til overordnede strategiske overvejelser.

Arrangementet henvender sig til ejerledere og økonomichefer i mindre og mellemstore virksomheder, der ønsker at blive klogere på, hvordan man kan udnytte digitale løsninger til at frigøre tid og ressourcer – og understøtte virksomhedens strategi.

Dagens program

Kl. 13.00 – 13.30 Indregistrering og let tapas 

Kl. 13.30 – 14.00 Intelligent Økonomistyring
v/ Steen Søgaard Rasmussen, statsaut. revisor, Beierholm

Steen Søgaard Rasmussen gør dig klogere på, hvordan du med Intelligent Økonomistyring kan skabe en virksomhed, der er gearet til vækst i en omskiftelig verden. Hør også om hans erfaringer med digitalisering i danske SMV-virksomheder.

Kl. 14.00 – 16.45 Workshop ved 3 stationer
Du kommer på et mindre hold, hvor Beierholms eksperter fortæller om forskellige stadier i digitaliseringen – hvis muligt med udgangspunkt i deltagernes konkrete udfordringer. Du roterer mellem tre stationer:


Station 1:

  • Arbejd smartere og vind tid til vækst
    v/ Claus Lykke Sørensen, leder af digitaliseringsafdelingen, Beierholm

Den gode digitalisering starter med gode processer og arbejdsgange. Få indblik i, hvad det indebærer – og hør om lavthængende digitale frugter, du kan høste fordelen af straks.

  • Giv slip på tidskrævende og rutineprægede opgaver
  • Få et fleksibelt setup: om outsourcing, standardløsninger og best-of-breed
  • Pluk de lavthængende digitale frugter – hvad kan du gøre her og nu


Station 2:

  • Få de relevante tal - hurtigt
    v/ Susanne Meng Kummerfeldt, økonomisk rådgiver i Beierholm

Hvornår har du sidst kigget på årsregnskabet? Nej, vel? Hør om værdien ved at få relevante tal serveret løbende – og bruge dem aktivt og effektivt

  • Bliv skarp på, hvad der driver virksomhedens succes – og mål på det
  • Bliv handlekraftig med relevant rapportering i realtid
  • Skab værdi med BI-løsninger


Station 3:

  • Fra data til handling
    v/ Steen Søgaard Rasmussen, statsautoriseret revisor i Beierholm

Digitalisering åbner døren for en ny dynamik mellem økonomifunktion og ledelse – og nye muligheder for at udvikle forretningen.

  • Fra bakspejl til forrude: Brug digitaliseringen strategisk
  • Forretningsudvikling i den digitale tidsalder
  • Digitalisering gør din virksomhed skalérbar og klar til vækst


Kl. 16.45 - 17.15 Indfri dit brands potentiale
v/ Morten Søholm, partner og medstifter, Creative ZOO

Digital transformation er vigtig øvelse – men hvordan opleves den af dine kunder? Dem har vi jo kun til låns, og i den digitale verden er de ikke blevet lettere at fastholde. Brug det, du ved om dine kunder, til at styrke relationen til dem.

 

Om oplægsholderne


Claus Lykke Sørensen
er leder af digitaliseringsafdelingen i Beierholm og en af hovedkræfterne bag BEIERHOLM FOKUS, en online service, der giver virksomhederne mindre økonomisk administration ved hjælp af digitale løsninger. Claus har et skarpt blik for, hvilke digitale udfordringer mindre og mellemstore virksomheder tumler med – og hvad der skal til for at udnytte de mange muligheder, så det skaber værdi i den enkelte virksomhed.

Steen Søgaard Rasmussen
er statsautoriseret revisor med erfaring både som økonomidirektør i det private erhvervsliv og som rådgivende revisor. Hos Beierholm rådgiver Steen mindre og mellemstore virksomheder om digitalisering, outsourcing og forretningsudvikling. Steen er leder af Beierholm Service Center, der sætter nye digitale standarder for erhvervsservice-ydelserne i Beierholm.



Susanne Meng Kummerfeldt
er uddannet revisor og hjælper hver dag virksomheder med procesoptimering og digitalisering. Som en del af teamet i Beierholm Service Center er hun i tæt dialog med kunderne om deres digitale udfordringer, og hun insisterer på, at enkle og gennemtænkte processer kan flytte enhver virksomhed. Samtidig har Susanne mange års erfaring som revisor og rådgiver for mindre og mellemstore virksomheder. 


Morten Søholm er partner og medstifter af kommunikations- og designbureauet Creative ZOO, der hjælper virksomheder med at styrke deres brand. Det sker blandt andet ved at arbejde med virksomhedens grundfortælling, visuelle identitet, CSR-strategi samt helt konkrete kampagnetiltag. Med dette arbejde har Morten og hans hold vundet flere priser i ind- og udland.

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >