Hop til hovedindholdet

Beierholm logo

Bo- og opholdssteder: nye tiltag og tendenser


Dato og tid

Tirsdag d. 21. maj 2019 kl. 09:00 til 12:00

Tilmeldingsfrist

Søndag d. 19. maj 2019 kl. 23:30

Sted

Beierholm Aalborg, Voergårdvej 2, 9200 Aalborg SV Beierholm Aalborg
Voergårdvej 2
9200 Aalborg SV

Bo- og opholdssteder: nye tiltag og tendenser


Arrangementsbeskrivelse



Invitation til oplysnings- og debatmøde:
Bo- og opholdssteder: nye tiltag og tendenser

Beierholm i Aalborg og Dansk Erhverv inviterer dig til en inspirerende formiddag, hvor du både kan høre faglige oplæg og deltage i debatten med udgangspunkt i din konkrete hverdag. Der sker meget på socialområdet – her kan du blive klædt på til nye muligheder og styrke dit netværk.

Tirsdag den 21. maj kl. 8.30-13.00 hos Beierholm, Voergaardvej 2, 9200 Aalborg SV 


MÅLGRUPPE
Arrangementet er henvendt til ledelser og bestyrelser i bo- og opholdssteder.

PROGRAM
Beierholm og Dansk Erhverv vil under deres oplæg komme omkring emner som:

  • Nye tiltag på Tilbudsportalen
    Tilbudsportalen er blevet revideret. Dansk Erhverv har deltaget i arbejdet – bliv klogere på, hvad den opdaterede portal kan tilbyde.
  • Den Sociale Investeringsfond – hvad er det?
    Den nyoprettede fond skal udvikle nye indsatser med fokus på, hvad der virker. Også private leverandører har mulighed for at bidrage. Hør om baggrunden og de nye muligheder.
  • Tilsynsreformen er aflyst – hvad betyder det?
    Tilsynsreformen fra 2014 skulle egentlig revideres, men forhandlingerne brød sammen. Hvad kommer det til at betyde?
  • Hvad gør I, når kommunen efterlyser nye ydelser?
    Flere kommuner ønsker at tilkøbe nye ydelser, fx ekstra støtte, dagtilbud, efterværn, familierådgivning og støtte i eget hjem. Hvordan håndterer I ønskerne – og hvad må de koste?
  • Er jeres formålsparagraf en spændetrøje?
    Især ”gamle” fonde er ofte begrænset af en smal formålsparagraf, som spænder ben for nye aktiviteter og ydelser i bo- og opholdsstederne. Men måske er der en åbning på vej.
  • Tjener I for mange penge?
    De sociale tilsyn stiller jævnligt spørgsmålstegn ved fremtidig indtjening. Bliv klogere på, hvordan I skaber et godt grundlag for dialogen med tilsynet.

 

HVEM KAN DU MØDE?



Rasmus Larsen Lindblom, velfærdspolitisk chef i
Dansk Erhverv
Dansk Erhverv er landets største arbejdsgiver- og erhvervsorganisation på velfærdsområdet, og Rasmus ved en masse om, hvad der rører sig på socialområdet – både set fra politikernes, kommunernes og leverandørernes stol.

 

Susanne Sørensen, statsautoriseret revisor Beierholm
Susanne brænder for bo- og opholdssteder, som er hendes faglige speciale. Som revisor og rådgiver for botilbud over hele landet hjælper hun med at skabe økonomisk overblik, finde vej gennem lovgivningen og se nye muligheder.

PRAKTISKE OPSLYSNINGER
Ønsker du at deltage, kan du tilmelde dig her på siden – sidste frist for tilmelding er den 19. maj 2019.

Vi byder på kaffe og morgenbrød kl. 8.30 og en bid mad ca. kl. 12, hvor du også har mulighed for at tale med indlægsholderne og de øvrige deltagere.

Har du spørgsmål til, er du velkommen til at kontakte sekretær Mette Eriksen på mail mer@beierholm.dk eller telefon 96 34 72 47.

Vi håber, du har lyst til at deltage – vi glæder os til at se dig. 

Venlig hilsen

Beierholm og Dansk Erhverv

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >